Politiet: Er denne julegave til dig?

Efterlyser rette modtager af tabt kuvert med kontanter

Fra julemanden til dig? Sådan ser den tabte kuvert ud. Foto: Nordjyllands Politi

Fra julemanden til dig? Sådan ser den tabte kuvert ud. Foto: Nordjyllands Politi

AALBORG:Er det dig, som skal have en gave på 1200 kr. i kontanter - lagt i en kuvert?

En ærlig sjæl fandt kuverten med pengene og indleverede den til Nordjyllands Politi som hittegods.

Nu leder politiet efter rette ejer. Så hvis det er dig, "julemanden" har tiltænkt pengene, opfordrer politiet til, at du henvender dig på politigården i Aalborg.

Og hvem kunne ikke godt tænke sig 1200 kr. her op til jul?

Politiet har et hint om, hvem pengene er tiltænkt. Der står nemlig et navn på kuverten, men politiet har sløret navnet på det offentliggjorte foto af kuverten. Så alle og enhver kan ikke regne med at få pengene udleveret, hvis de tropper op på politigården og hævder, at den gave bestemt må være deres.

Rette gavemodtager må kende navnet på kuverten og vide omtrent, hvor den blev fundet, oplyser Nordjyllands Politi via Twitter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.