Politi

Politiet leder efter savnet mand i fjorden - men blæsten komplicerer arbejdet

Manden er sidst set ved Sygehus Nord i Aalborg tirsdag ud på eftermiddagen

Torsdag formiddag leder politiet på Limfjorden ved Aalborg efter en savnet, 71-årig mand. 
Torsdag formiddag leder politiet på Limfjorden ved Aalborg efter en savnet, 71-årig mand.  Foto: Ida Sigh Larsen

Opdateret kl. 10:15

Torsdag fortsætter eftersøgningen af en 71-årig mand, der forlod Aalborg Universitetshospital Nord tirsdag ved 17-tiden og har været savnet lige siden.

Politiet sætter nu en båd med en eftersøgningshund i vandet mellem Limfjordsbroen og Kulturbroen i Aalborg, ligesom hunde på land samt droner også er en del af eftersøgningen. 

Det fortæller politikommissær Henrik Kjær Hansen fra Nordjyllands Politi. 

- Eftersøgningen bliver kompliceret af blæsten. Den gør det svært, fordi strømforholdene i fjorden ændrer sig, siger han.

Og så kommer han med en særlig opfordring.

- Vi spærrer selvfølgelig områder af, hvis folk ikke må gå der, siger Henrik Kjær Hansen.

- Men havnefronten er et populært sted at gå tur, og vi vil gerne opfordre til, at man går i en stor bue uden om områder med politiarbejde, hvis man har sin hund med. Det kan forstyrre vores patruljehundes arbejde, siger han.

Der er ikke noget i efterforskningen, der indikerer, at den 71-årige skulle have været udsat for en forbrydelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden