Indbrud

Politihund snusede sig frem til formodede indbrudstyve

Vagtselskab opdagede ubudne gæster på byggeplads

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:Et vagtselskab og en politihund med en god snude skal have æren for, at Nordjyllands Politi har kunnet sigte to mænd for indbrudsforsøg.

Tirsdag klokken 23.40 kom der en anmeldelse fra vagtselskabet, som havde set to mænd luske rundt på en byggeplads i Aalborgs centrum. Derfor blev der sendt en hundepatrulje til stedet, oplyser Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.

Vagtselskabet kunne fortælle, at der var set to mænd ankomme til byggepladsen i en bil.

Politihunden fandt spor, der ledte betjentene cirka 800 meter væk derfra. Her slog betjentene en klo i to mænd, der nægtede at have været på byggepladsen. De havde heller ikke kørt i en bil, påstod de. Men mændene blev visiteret, og den ene havde en nøgle til den bil, der havde været inde på byggepladsen. Denne mand blev også identificeret af vagtselskabet.

Begge mænd blev anholdt og sigtet for forsøg på indbrud. Byggepladsen blev undersøgt, og her blev der fundet slagboremaskine og en taske, som politiet formoder tilhører gerningsmændene. Et hegn var blevet åbnet ved brug af værktøj, og flere låse var blevet brudt op.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst