Rådyr sprang ud på vej: Tre biler i sammenstød

Uheld nær Vester Hassing lørdag eftermiddag

Arkivfoto

Arkivfoto

VESTER HASSING: Tre personbiler var indblandet i et harmonika-sammenstød på Omfartsvejen ved Vester Hassing lørdag eftermiddag.

Ifølge Nordjyllands Politi skete trafikuheldet kort før kl. 14, da en bil kom kørende ad Omfartsvejen i retning mod Hals.

Pludselig foretog bilisten en undvigemanøvre for at undgå at ramme et rådyr, der var sprunget ud på vejen.

To biler, der kørte bagefter, ramte hinanden og den forreste bil.

Bilerne fik buler, men ingen personer kom noget til. Rådyret skulle også være sluppet med skrækken, ifølge de oplysninger politiet har.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.