Mistænkeligt brev sendt til retten var ikke farligt

Retten i Aalborg blev lukket efter et mistænkeligt brev kom med posten

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

AALBORG:Dele af Retten i Aalborg blev fredag formiddag lukket, efter et brev indeholdende en mistænkelig genstand dumpede ind med posten.

Forsvarets ammunitionsryddere blev tilkaldt for at vurdere genstanden i brevet, og det viste sig, at det var helt ufarligt.

Det fortæller politiinspektør Claus Danø.

Men genstanden i brevet lignede noget, der kunne være farlig, og derfor indleder politiet nu en efterforskning af, hvem der har sendt brevet.

- For nogen har haft til hensigt, at det skulle ligne noget, der var farligt, konstaterer Claus Danø.

Nordjyllands Politi modtog anmeldelsen om det mistænkelige brev kl. 08:46. Herefter blev Badehusvej afspærret og Fogedretten midlertidig lukket.

Der er nu åben igen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.