Musik

Rocklegender vender tilbage til Skovdalen

Deep Purple til Skovrock til sommer - syv år efter deres seneste besøg


Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:46
Deep Purple optrådte senest i Skovdalen i 2013. Foto: Jan Pedersen

Torsdag 25. juni 2020 optræder det legendariske engelske rockband Deep Purple på udendørsscenen i Skovdalen i Aalborg. Det bliver bandets eneste sommerkoncert i Danmark.

Bandet, der blev dannet tilbage i 1968, var blandt pionererne inden for heavy metal og moderne hård rock, og var på et tidspunkt registreret i Guiness Book of World Records som klodens højest spillende band. Bandet har været aktivt siden da i skiftende besætninger.

Det engelske rockband Deep Purple kommer til Aalborg til sommer. Arkivfoto

Fra Deep Purples guldalder mangler i dag guitaristen Richie Blackmore, der forlod bandet i 1993, samt keyboardspilleren Jon Lord, der gik i 2001 og døde i 2012.

De tre tilbageværende, sanger Ian Gillan, bassist Roger Glover og trommeslager Ian Paice suppleres i dag af guitaristen Steve Morse og keybordspilleren Don Airey.

Fire stjerner sidst

Deep Purple spillede senest til Skovrock i 2013 - en koncert, som NORDJYSKE bedømte til fire stjerner og blandt andet følgende skudsmål: Deep Purple er ikke musikalske fornyere, men de kan deres kram og har stadig noget at byde på".

Billetter til koncerten sættes i salg fredag 15. november kl. 10 i AKKC’s billetkontor og på billetlugen.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden