Brand i loftrum: Central vej var spærret og beboerne evakueret
Ejendommene ligger lige overfor Haraldslund
Opdateret kl. 10:40
Brandfolk fra Aalborg rykkede tirsdag morgen klokken 8.42 ud til ejendommen Kastetvej 78 i Aalborg, hvor der var ild i et loftrum.
Ejendommen ligger lige overfor Haraldslund.
Beboerne i både nummer 78 og nummer 80 var kortvarigt evakueret ned på gaden, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup.
Nordjyskes mand på stedet oplyser, at Kastetvej også var spærret helt af, og busserne derfor holdt stille.
Der er opstillet stillads ved Kastetvej 80, hvor der er reparation af taget, men røgen kommer fra nummer 78, hvor brandfolkene gik ind.
- Der har været en form for ild i et loftrum, men den blev hurtigt lokaliseret og slukket. Hvordan det er opstået - og hvorfor - skal vi først til at undersøge, siger Kasten Højrup.
- Der er dog intet, der tyder på, at det er forsætligt, at der har været ild. Det kan opstå på mange måder, siger han.
Karsten Højrup kan ikke oplyse, hvor mange der har været evakueret, men politiet har været i alle lejligheder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.