Rumæner idømt udvisningsdom for overfald på hjemløs mand i Aalborg

To rumænske statsborgere blev ved Retten i Aalborg idømt fængselsstraffe for at have overfaldet en hjemløs

Arkivfoto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

AALBORG:En 37-årig rumænsk statsborger blev fredag ved Retten i Aalborg idømt tre måneders ubetinget fængsel og udvisning af Danmark med et indrejseforbud i seks år.

Den rumænske mand blev dømt for vold i forening sammen med en 60-årig rumæner, der blev idømt 60 dages ubetinget fængsel samt en advarsel om udvisning.

De to mænd overfaldt den 15. april i år en hjemløs mand i Aalborg ved hjørnet af Nyhavnsgade og Nytorv. Her tildelte de offeret flere knytnæveslag og spark mod hovedet og på kroppen.

- Der opstod i forbindelse med et drikkelag tumult mellem udsatte personer, som lever på gaden, og det endte altså ud i, at en mand blev udsat for vold, oplyser Frederik Nielsen anklager ved Nordjyllands Politi.

Den 37-årige blev dømt for vold i gentagelsestilfælde, hvilket vil sige, at han er tidligere dømt for vold. Derfor blev han straffet hårdere end den 60-årige.

Begge rumænere, der har siddet varetægtsfængslet siden 15. april, modtog dommen.

Den yngste af de to rumænere blev kørt direkte tilbage til afsoning, mens den 60-årige blev løsladt med henblik på at afsone straffen senere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Statsadvokaten har talt: Jens-Peter Skov slipper for tiltale i sag om sex med mindreårig
Luk