Coronavirus

Sådan fordeler smitten sig i Aalborg Kommune: Flere byer går fri

Flere steder er smitten stort set udryddet, når man kigger på antallet af konstaterede coronatilfælde

I øjeblikket er smittetrykket på et forholdsvis lavt niveau, men det kan coronavarianten B117 hurtigt lave om på. Den formodes at blive den dominerende variant inden for få dage. Arkivfoto: Torben Hansen

I øjeblikket er smittetrykket på et forholdsvis lavt niveau, men det kan coronavarianten B117 hurtigt lave om på. Den formodes at blive den dominerende variant inden for få dage. Arkivfoto: Torben Hansen

AALBORG:Det går stadig den rigtige vej med coronasmitten. Også i Nordjyllands største kommune.

Hvis man kigger på tallene for de enkelte postnumre, er incidenstallet - antal smittede per 100.000 indbyggere inden for den seneste uge - nemlig faldet de fleste steder.

I nogle byer er tallet helt nede på 0, hvilket betyder, at ingen borgere i det pågældende postnummer er blevet konstateret smittet inden for den seneste uge. Det gælder Storvorde, Gandrup og Hals.

Covid-19 i Aalborg Kommune


Grafik: Covid-19 i Aalborg Kommune
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed. Grafik: Jette Klokkerholm

Det højeste incidenstal - 104 - finder man i Vadum. Her ligger indbyggertallet dog kun på knap 3.000, så man kan ikke konkludere, at der er tale om en tendens. Dog lå Vadum også højest på listen i januar måned, hvor incidenstallet var oppe på den gale side af 500.

Tallene stammer fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der løbende orienterer kommunerne om den lokale smitteudvikling.

I hele Aalborg Kommune er 92 borgere blevet konstateret smittet inden for de seneste syv dage, hvilket svarer til et incidenstal på 42,5.

Ud af de 92 smittetilfælde er 34 - over en tredjedel - i aldersgruppen 20-29 år. De resterende 58 tilfælde er fordelt nogenlunde jævnt mellem de andre aldersgrupper.

Tirsdag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at det samlede kontakttal lå på 1 ligeud, hvilket betyder, at smittetrykket i øjeblikket hverken er faldende eller stigende. Tallet har ellers været nedadgående gennem flere dage, og for lidt over en uge siden var det helt nede på 0,7. Den seneste stigning skyldes ifølge sundhedsministeren den britiske coronavariant B117, som forventes at blive den dominerende variant fra midten af februar.

Sådan så smittefordelingen ud i Aalborg Kommune i slutningen af januar:

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.