Sådan kommer den ny Klostermarksskolen til at se ud

Det bliver C.F. Møller Architects, der kommer til at stå bag udbygningen af Klostermarksskolen i Aalborg. Her er planerne

En hel etage dedikeret til billedkunst og udfordringen med at skabe et byggeri, der passer ind mellem de særegne bygninger i området, har været styrende for udformningen af den ny tilbygning. Illustration: C.F. Møller Architects

En hel etage dedikeret til billedkunst og udfordringen med at skabe et byggeri, der passer ind mellem de særegne bygninger i området, har været styrende for udformningen af den ny tilbygning. Illustration: C.F. Møller Architects

AALBORG:Eleverne på Klostermarksskolen i Hasseris kan se frem til nye arbejdsomgivelser.

I efteråret næste år får de en ny multisal, et loftsatelier dedikeret til billedkunst og en etage til naturfag.

Det hele tegnet, så de nye omgivelser indgår i harmoni med skolens oprindelige arkitektur, fortæller Søren Tortzen, arkitekt og afdelingsleder af C.F. Møller Architects i Aalborg.

Illustration: C.F. Møller Architects

Illustration: C.F. Møller Architects

- Visionen har været at skabe en bygning, der i sin arkitektur tænker den eksisterende bebyggelse ind og spiller med- og op imod den. Skolen omgiver sig med meget karakterfulde og hypede bygninger som frimurerlogen, kirken, handelsskolen, Caroline Smiths Minde samt Klostermarksskolens egen hovedbygning, fortæller Søren Tortzen, der har kigget på luftfotos for at studere de mange tagformer, der er i området.

- Vi forsøger blandt andet at spejle os i omgivelserne ved at give bygningen en karakteristisk tagform, der kan spille op til de store fine huse omkring, siger han.

Arkitektur dedikeret til skolefaget

Tilbygningen består af tre etager, hvor funktionerne indvendig bliver afspejlet i bygningens udvendige facader.

I overetagen skal eleverne have fornemmelse af at stå i et kunstneratelier. Salen kommer til at stå stramt i blankt murværk uden vindueshuller mod nord og syd. To østvendte ovenlys skal sikre et godt arbejdslys, og en indskudt etage – nærmest en hems - tilbyder børnene et afsondret sted at være kreative i.

Illustration: C.F. Møller Architects

Illustration: C.F. Møller Architects

Etagen i midten bliver en traditionel klasselokaletage til biologi, fysik/ kemi og natur / teknik med nicher ud imod gaden og et makerspace.

Hele stueplanet i bunden er dedikeret til en stor multisal, der kommer til at hænge sammen med skolegården i syd og skal udviske overgangen mellem ind og ude. En trappe udenfor kan bruges som publikumstrappe, når man laver opvisninger i multisalen, og murværket beklædes delvist med trælister, der er et rart materiale at færdes omkring, og som giver mulighed for, at man kan plante facaden til med klatreplanter.

Illustration: C.F. Møller Architects

Illustration: C.F. Møller Architects

Kendt for skoler

C.F. Møller Architects har gennem årene markeret sig særligt indenfor uddannelsesinstitutioner. Blandt deres seneste projekter er Copenhagen International School. Derudover har de tegnet flere universiteter, blandt andet Aarhus Universitet, som er på den danske arkitekturkanon, og de er lige nu i gang med Ny Islands Brygge Skole i København og Glemmen skole i Norge.

- Det handler i høj grad om at lytte til, hvad det er for nogle behov, elever og lærere har - og ud fra det skræddersy nogle rum ud fra det, der bliver sagt. Det skal både passe til det, de ønsker i nuet, men rummene skal også være fleksible i fremtiden, fortæller Søren Tortzen om sin egen tilgang til skolebyggeri, hvor han også lægger stor vægt på sammenspillet mellem ude- og indearealer.

- Og så handler det om at lave masser af steder, hvor børnene kan trække ud med deres projekter. Jo flere steder, du kan skabe gode kroge, jo større muligheder er der for, at du rammer alle børn og hjælper dem i deres læringsbehov, siger han.

Arbejdet begynder i dette forår og forventes afsluttet i efteråret 2021.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

I alt deltog tre teams i konkurrencen om udbygningen til Klostermarksskolen, som blev afgjort efter først en præsentations- og derefter en forhandlingsrunde. Illustration: C.F. Møller Architects

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.