Se billederne: En horde af shoppere til Black Friday
Der blev købt ind til julefrokost, juleaften og til dagligdagen til Black Friday
AALBORG: Busserne hakker over brostene på Nytorv i hårde opbremsninger. En buschauffør kigger vemodigt til, mens endnu en barnevogn med indkøbsposer kører langsomt over vejen. Black Friday er ankommet.
Rasmus Maack: - Alle de mennesker. Det kan man godt blive træt af, siger Rasmus Maack, der er virksomhedsejer på 37 år.Rasmus Maack skal bare have en hvid skjorte og et par brune sko til en julefrokost, men det skal han også have, hvis det bare er normal fredag.
- Så er det januarudsalg efter jul og så videre. Det hedder bare noget forskelligt, siger Rasmus Maack.
Slavomir Sheperd: Er en grafiker på 28 år og holder Black Friday i to byer. Aalborg og Amsterdam. Han når lige at købe noget vandretøj i Aalborg før han tager afsted. Slavomir Sheperd kommer fra Slovakiet og har boet i Danmark i fem år.
Michelle Frost: Har en mission om at købe et SSD-drev. Hun mener dog, at priserne er lavere i Storbritannien på Black Friday. Foto: Lars Pauli.
Sanne Pedersen: Var overrasket over sig selv, da hun sagde sine 44 år højt. Det var en lige så hemmelig oplysning som det, hun var ude at købe. Julegaver. Men på trods af den fortrolige karakter af hendes ærinde, kunne hun godt nævne, at det var smykker og køkkenudstyr hun ledte efter.
- Det er første gang, vi er afsted til Black Friday, siger Sanne Pedersen.
Ellen Jacobsen: - Man sparer ikke en pind, siger Ellen Jacobsen på 79 år og pensioneret.
Hun skulle ud og købe kaffebønner til en veninde i dag, hvilket ikke har været nemt med et dårligt knæ overfor en shoppesulten folkemængde.
- Man køber bare mere, så sparrer man ikke noget, siger Ellen Jacobsen, der dog på trods af besværet har fået kaffebønnerne lidt billigere i dag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.