Se billederne: Storskærmsfest trods nederlag

Aalborgenserne tog godt imod arrangement ved Musikkens Hus

En fest trods nederlaget. Foto: Henrik Bo

En fest trods nederlaget. Foto: Henrik Bo

AALBORG:Fodbold og godt vejr er stadig en god kombination i Danmark. Ikke mindst i Aalborg. Det beviste aalborgenserne ved at møde talstærkt op til et storskærmsarrangement med visning af kampen Danmark-Belgien ved Musikkens Hus - også selv om der stadig er rester af coronarestriktioner: De fremmødte skulle vise coronapas for at komme til at se kampen på storskærmen.

Og de mange aalborgensere kunne i starten i hvert fald juble over en fornem dansk start på kampen med Yussuf Poulsens tidlige føringsmål til danskerne.

Det var dog som om den belgiske scoring kort inde i anden halvleg af Thorgan Hazard lagde en lille dæmper på gemytterne.

Stemningen fik nok et dyk knap 20 minutter før tid, hvor Kevin de Bruyne afgjorde kampen til belgisk fordel.

Men de danske spilleres indsats, fodboldkampens intensitet, det gode vejr og muligheden for at få sig en øl, kunne der ikke sættes en finger på.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.