AaB

Se saksesparksscoring: AaB-talenter moste Silkeborg

Der var klasseforskel, da AaB's U19-hold besejrede Silkeborg med 4-0 blandt andet efter en klassekasse fra Vladimir Prijovic

Der var glæde i AaB-lejren, da Silkeborg blev sendt hjem med et nederlag. Foto og video: Martin Damgård

Der var glæde i AaB-lejren, da Silkeborg blev sendt hjem med et nederlag. Foto og video: Martin Damgård

FODBOLD:AaB's to farlige frontløbere Oliver Ross og Oliver Børsting gjorde begge god reklame for sig selv, da Nordjyske livestreamede U19-ligakampen mod Silkeborg, men det var en helt tredje spiller, der stjal billedet.

AaB havde i hele første halvleg været aldeles suveræn, og kun ved ganske få lejligheder havde Silkeborg gjort antydning af at være farlig i AaB's ende. Oftest via situationer, der var opstået omkring Vladimir Prijovic, der spillede venstreback for nordjyderne.

Her kan du gense hele kampen mellem AaB og Silkeborg:

Prijovic fik imidlertid alle spekulationer om en udskiftning i pausen til at forstumme, da han mod slutningen af første halvleg scorede et ret spektakulært mål, der bragte AaB på 3-0.

Inden da havde Oliver Ross bragt AaB på 1-0, og Oliver Børsting havde kort efter gjort det til 2-0.

Se Prijovics mål nederst i artiklen.

Efter en mere jævnbyrdig anden halvleg kunne Oliver Henriksen på kampens sidste spark gøre det til 4-0 for AaB.

- Vi spillede en god kamp. Lidt som i den forrige kamp mod AGF. Alle mand spillede en fin kamp. Det er fedt, at vi er begyndt at vinde kampe, og det vil vi gerne fortsætte, siger Oliver Ross, der gjorde det til 1-0.

- Det er altid fedt at score, men jeg kunne vist godt have scoret mere end et mål i dag, siger AaB-talentet, der håber, at AaB kan fortsætte stimen i de sidste kampe.

- Hvis vi kan vinde nogle flere af de sidste kampe, så ser det godt ud for os i tabellen, for så kan vi tage et ryk op i tabellen, konstaterer Oliver Ross.

Ross er fortsat kun U17-spiller, men han har med lørdagens scoring noteret sig for seks mål i U19-ligaen. I efteråret scorede han 15 mål i U17-ligaen, hvor han efter al sandsynlighed ville have været suveræn topscorer, hvis han havde spillet sæsonen til ende.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.