Coronavirus

Se smittetallene: Nørresundby går den forkerte vej

Der er stadig store variationer i det lokale smitte-tryk i Aalborg Kommune

Corona-tallene i Aalborg Kommune varierer meget fra  de tætbefolkede byområder til oplandet. Ifølge en spritny opgørelse, ser det i øjeblikket lidt bekymrende ud i Nørresundby. Arkivfoto: Claus Søndberg

Corona-tallene i Aalborg Kommune varierer meget fra de tætbefolkede byområder til oplandet. Ifølge en spritny opgørelse, ser det i øjeblikket lidt bekymrende ud i Nørresundby. Arkivfoto: Claus Søndberg

Opdateret torsdag formiddag med rettelse af Incidenstallene for Tylstrup og Vadum

AALBORG:Det ser fortsat ud til, at det rigtige sted at bo i Aalborg Kommune, hvis man vil undgå smitte med covid-19, er de mindre oplandsbyer.

Ifølge den nyeste opgørelse er både Gistrup, Kongerslev, Gandrup og Sulsted helt uden nye tilfælde, og det samme gælder bemærkelsesværdigt nok også et stort byområde - nemlig Aalborg SV.

Covid-19 i Aalborg Kommune


Grafik: Covid-19 i Aalborg Kommune
Kilde: Aalborg Kommune. Grafik: Jette Klokkerholm

Tallene, som er offentliggjort onsdag, dækker dog også over store lokale forskelle, og både i Aalborg C og Nørresundby ser det desværre ud til at gå den forkerte vej. Og det bekræfter måske den tendens, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) advarede mod tirsdag i forbindelse med forhandlingerne om en forsigtig genåbning af landet. På daværende tidspunkt var det såkaldte kontakttal nemlig steget fra 1 til 1,1. - og ser man udelukkende på en britiske variant, B117, er tallet formentlig endnu højere.

I Aalborg C er der således nu et incidenstal - som dækker over antallet af smittede per 100.000 indbyggere - på 73,5 mod 54 10. februar. Og i Nørresundby, som også tæller rigtig mange indbyggere, er tallet i samme periode steget fra 29 til 133,9. Reelt betyder det dog kun et hop fra 7 til 32 smittede, men det er måske alligevel en udvikling, det er værd at holde øje med.

Nørresundby topper nemlig listen, som bygger på tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og det ser heller ikke helt pænt ud i Storvorde. Her er incidenstallet steget fra 0 til 38,6.

Opgørelsen skal dog - som altid - tages med et gran salt, da selv en enkelt eller to smittet i postnumre med få indbyggere kan give et stort udslag.

Ifølge Aalborg Kommune er der således 24. februar 28 nye corona-smittede på listen.

Sådan så det ud ifølge den forrige opgørelse, som NORDJYSKE lavede:

Covid-19 i Aalborg Kommune 10. februar


Grafik: Covid-19 i Aalborg Kommune 10. februar
Kilde: Aalborg Kommune. Grafik: Jette Klokkerholm

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.