Sigtet for blufærdighedskrænkelse mod elever

En ansat på en friskole i Svenstrup er blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse af fire elever

Jesper Ramsing
Foto: Torben Hansen
11. oktober 2017 19:03

SVENSTRUP: Politiet har sigtet en ansat på Lyngbjerggårdskolen i Svenstrup for blufærdighedskrænkelse af fire elever på skolen. Det oplyser vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Manden blev sigtet i begyndelsen af september på baggrund af en anmeldelse fra en elev på skolen. Den efterfølgende efterforskning har ført til, at manden nu er sigtet for fire forhold, oplyser vicepolitiinspektøren.

Manden blev efter afhøring løsladt, men efterforskningen forsætter.

Skoleleder: Vi er kede af sag

På Lyngbjerggårdskolen er man kede af sagen men understreger, at der bliver taget hånd om sagen.

- Vi er meget kede af sagen, og vi gør alt for at behandle den på en sober og professionel måde. Vi har nogle rigtig gode samarbejdspartnere, og vi er godt i gang med at afdække sagen. Der er ingen panik, og vi har heldigvis stadig glade børn og en normal hverdag, siger skoleleder Dorthe Svenstrup.

Skolelederen bekræfter, at den pågældende medarbejder på skolen blev suspenderet samme dag, som blufærdighedskrænkelsen blev anmeldt.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...