Ude af Kontrol 

Det er lorte musik, men lortet virker. Det prædikat er svært at indvende noget i mod, når man først har oplevet de tre københavnere fra Ude Af Kontrol spille op til støvledans. Vel og mærke en støvledans der er antændt af en blanding af selvlysende energidrikke, snusposer og alverdens andre affaldsstoffer der kan føre tonsvis af dopamin ud i alle blodbaner.

Om det nogensinde slipper igennem en dopingkontrol, er nok mere tvivlsomt.

Formlen er enkel i alt sin banalitet, vulgaritet og genialitet. Smid det samme intetsigende dakke-dak beat over et tekstunivers, der får våbenbrødrene fra Suspekt til at ligne kordrenge i en Pinsekirkemenighed og gentag det så igen og igen og igen.

Det vinder ingen priser. Bliver ikke spillet i radioen. Men de er i toppen af alle streaminglister og de er at finde på plakaten hver sommer, når festivalcirkusset går i gang.

For det er hæmningsløst pornomusik til understellet og krybdyrshjernen og begge ting blev aktiveret til fulde lørdag aften i skovdalen. Som et slibrigt svendegilde under opsyn af tre påvirkede og særdeles upassende onkler.

Så der blev moslet og hustlet igennem som om lørdag aldrig blev til søndag. Frontallapperne var endnu ikke helt skruet på. Hverken på scenen eller blandt de forreste rækker.

Det var som at være til kongres i tatovørforeningen, da hedebølgen og den energiudladning der foregik på scenen, fik publikum af alle størrelser og køn til at smide de få overklude de havde på og andre formelle stavnsbånd.

Det er et af livets mere bemærkelsesværdige øjeblikke at se regionens stolte drenge og piger synge med på ”Sug Coke Fra Dit R*vhul”.

Men, det kan afgjort noget og trioen er scenevante charmerende i alt deres grænseløse og pubertære jagt på festen, kropsudløsningerne og provokationerne, at man (næsten) helt glemte at det var tre voksne mænd, der hoppede rundt deroppe.

Det gjorde majoriteten af de tilstedeværende i al fald.

Det er usikkert om publikum kan huske et enkeltstående nummer når de vågner op søndag eftermiddag eller kan skelne dem fra hinanden. Men det er ikke pointen. For tømmermændene og de tilstoppede næsebor var der ingen der i øjeblikket tænkte på og den kunstneriske kvalitet var der ingen der kom for.

Gili 

Èn af landets mest populære og streamede solokunstnere i Gili, kom for at forsætte festen. Og Rødovre knægten der både kan gøre sig i autotunet solkystgrime, nørrebrorap, afrobeats og andet godt fra vestkysten, den amerikanske vel og mærke, havde trods alt et lidt mere varieret udtryk med i rygsækken.

Gili kan noget i et studie, hvor han tydeligvis har udviklet sig og sin smag hen over årene. Live er det noget mere tvivlsomt, om der lagt de nødvendige timer i at mestre håndværket.

For nok var publikum på og med ham fra første beat. Men sammenspillet mellem bandet og hovedpersonen glimrede totalt ved sit fravær. Det var underligt statisk, distant og for tilbagelænet.

Tilbagelænet nonchalance har altid været en markør i den genre som Gili begår sig i. Men her var den, i stedet for behersket og alt for tydelig. Det kan godt være det imponerende antal af streams kommer af sig selv, uanset hvor ofte man smider noget ud på det altædende musikmarked.

Men at spille live er en helt anden sag, der kræver en tydeligere présence og karisma uanset hvor meget egoet er pumpet op i tekstuniverset og her var Gili for beige og fraværende.

Det blev i stedet en masse storskryderne musikalske bitcoins hvor dækningen efterlod meget tilbage at ønske, når det blev fremført uden for studiets beskyttende rammer.

Bevares, vi fik da "Miami Vicer", "Ibizia", "Tidligt Op" og alle de andre feststartere, og det fik da sendt publikum videre ud i natteland med et overskudslager af endorfiner i kroppen. Spørgsmålet er, om en DJ der spillede aftenens sætliste med Gili som mikrofonholder ikke også kunne have leveret det ønskede resultat.