Kommunalpolitik

Skal under kniven: Rådmand skal have orlov

Rådmand Mai-Britt Iversen (S) har søgt om orlov fra d. 29. oktober, da hun skal have et nyt knæ

Foto: Aalborg Kommune

Foto: Aalborg Kommune

AALBORG:Rådmand Mai-Britt Iversen (S) har søgt om orlov fra d. 29. oktober, da hun skal have et nyt knæ. Byrådsmedlemmet Nuuradiin Hussein (S) afløser på posten som rådmand for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen.

- På grund af en gammel håndboldskade, har jeg det sidste år døjet meget med det knæ. Så jeg glæder mig til at få det ordnet. Tidspunktet passer fint med, at jeg lige kan være med til at forhandle kommunens budget på plads inden jeg skal sygemeldes, fortæller rådmand Mai-Britt Iversen.

Hvor lang tid orloven varer, kan rådmanden ikke sætte præcis tid på:

- Lægerne har sagt, at om alt går vel skal jeg regne med to-tre måneder. Mere præcist kan det ikke siges.

Det er den 44 årige Nuuradiin Hussein, der træder til som vikar for Mai-Britt Iversen. Han har siddet i Byrådet siden 2014 for Socialdemokratiet, han er bl.a. 2. viceborgmester i Aalborg Kommune, og gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

- Jeg er vant til at arbejde tæt sammen med Mai-Britt. Det er jo træls, at skulle undvære hende. Da jeg blev spurgt, om jeg ville træde til, sagde jeg selvfølgelig ja til hjælpe. Det er samtidig en spændende udfordring, fortæller Nuuradiin S. Hussein.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst