Skole har et renoveringsbehov for mere end 100 millioner: Nu vil politikerne flytte 400 flere elever ind

AALBORG:Det første, der byder os velkommen, er et stort overvågningskamera over døren. Et af dem, som ikke bare ser dig, men som også gerne vil ses.

Vi er på vej ind på Seminarieskolen, som de seneste uger har været omdrejningspunktet for en heftig debat om skolesammenlægninger i Aalborg.

Vi har spurgt formanden for skolebestyrelsen, Marlene Cestor, om hun vil give os samme rundvisning, som hun gav politikerne, da de var på besøg på skolen i december.

Det var få måneder før, politikerne fremlagde planerne om at skabe en ny bæredygtig skolestrategi i det østlige Aalborg. Seminarieskolen overlevede næsten. 

Hvis det står til politikerne, skal den slås sammen med Byplanvejens Skole, hvis elever og lærere rykker ind på Seminarieskolens matrikel til august næste år.

Til den tid hedder skolen ikke længere Seminarieskolen, men hvad den så skal hedde, står hen i det uvisse.

Det går nedad

Det er let at fare vild på Seminarieskolen.

Skolen har - som så mange andre folkeskoler - de klassiske lange gange med klasseværelser til den ene side og vinduer ud mod skolegården til den anden.

Men flere steder er der niveauforskelle, som gør det svært at orientere sig. Pludselig er der trapper, der går op og ned, og man bliver hurtigt i tvivl om, hvilket niveau man selv befinder sig på.

Kigger man på tallene for skolen, er man dog ikke i tvivl om, hvilken vej det går. Det går nedad.

Seminarieskolen har i årevis kæmpet for at tiltrække eleverne fra distriktet. Men fakta er, at kun en tredjedel af eleverne skriver sig ind på den skole, de faktisk hører til.

Resten søger væk. De fleste til Byplanvejens Skole.

Det har resulteret i, at der i dag går under 200 elever på Seminarieskolen, som er bygget til at kunne rumme tre gange så mange. 

Derudover går der lige under 90 elever i specialklasser. Og så er der rykket en midlertidig børnehave ind i kælderen, som optager noget af alt den ledige plads, indtil deres nye bygninger ved siden af skolen er færdigbygget.

Lange trapper op og ned, gør det nemt at fare vild på skolen. Marlene Cestor har haft børn på skolen siden 2005, så hun kender efterhånden de fleste afkroge. Foto: Bente Poder

En umulig kamp mod rygter

Vi starter rundturen med at gå ned i den del af skolen, der tidligere husede tiendeklasse.

For flere år siden havde skolen over 200 elever i Aalborgs eneste 10. klassecenter. Marlene husker, at der dengang var nogle problemer med en gruppe elever, der lavede ballade.

- Eleverne kom fra hele byen, og det var ikke lokale elever, der skabte uro, fortæller Marlene.

Alligevel klæber historien sig - ligesom flere andre - til Seminarieskolen. Noget ildsjæle som Marlene har kæmpet for at ændre i årevis.

Man har forsøgt sig med at sætte bannere op med positive citater fra forældre og elever. Skolen har holdt åbent hus for lokalområdets børnefamilier. Marlene har selv ringet rundt til familier i distriktet for at tale skolen op, inden de skulle indskrive deres børn i skole.

- Vi gjorde virkelig meget, men vi kunne ikke se, at det havde den store effekt. Så på et tidspunkt kørte vi træt i det, og besluttede at bruge vores ressourcer på det, som virkelig betyder noget. Nemlig at børnene får en god og tryg skolegang, for det er jo det vigtigste, siger hun.

- Håbet var, at de gode historier så ville sprede sig.

Marlene er glad for at slippe for at ringe til forældre og forsøge at præge dem til at vælge Seminarieskolen. For skolevalg er en meget personlig ting.

- Det kunne godt føles ret grænseoverskridende at tale om, for alle træffer jo beslutningen ud fra, hvad de tror, er det bedste for deres børn, siger Marlene Cestor.

Børnehaven Isbjørnen har fået et midlertidigt skilt ved siden af hovedindgangen til Seminarieskolen. Foto: Bente Poder

Lugten af sved

I kælderen under det gamle 10. klassecenter er børnehaven Isbjørnen rykket ind. De bor her midlertidigt, indtil kommunen er færdig med at bygge en ny børnehave ved siden af skolen.

Flere af børnehavebørnene har store søskende på skolen, og Marlene Cestor fremhæver det hyggelige i, at de kan blive afleveret sammen om morgenen og vinke til hinanden i frikvartererne.

- Tidligere har der kun været to børnehaver i distriktet, som har samarbejdet med skolen om opstart, og derfor er vi glade for, at der nu kommer én mere, siger Marlene.

Børnehavebørnene er udenfor i den første forårssol, og selv om legepladsen ikke lever op til standarden i en nybygget børnehave, er der grin, hvin og legende børn overalt. De ser ikke ud til at bekymre sig om omgivelserne.

Vi går henover skolegården og forbi to basketballkurve uden net og ind i hallen.

- Det er vist en halv hal, konstaterer Marlene, da hun åbner døren indtil idrætshallen.

Der er højt til loftet og lugten af sur sved er genkendelig og giver flashbacks til folkeskolens idrætsundervisning.

Selv en blind og døv ville gætte, at det her er en gymnastiksal.

En slidt perle

Da politikerne forlod skolen i december, fik de en pjece med i hånden.

Her beskriver skolen selv sit udseende som en slidt arkitektonisk perle.

Og slidt er nogen steder en underdrivelse. Udover de svedlugtende idrætsfaciliteter, er der slidte fliser og gamle vinduer over det meste af skolen.

Forvaltningen estimerer, at der er et samlet investeringsbehov på 93,3 millioner kroner. Ud af dem skal 40 millioner bruges på akutte renoveringer.

Udenfor scorer både læringsmiljøer og legepladsen bundkarakter på en femtrins-skala. Og forvaltningen regner med, at det vil koste 9,7 millioner kroner at rette op på det.

Aalborg Kommune vurderer, at de udendørs læringsmiljøer og legepladsstanden på Seminarieskolen er 1. På en skala fra 1 til 5, hvor ét er utilstrækkeligt og fem er fremragende. Foto: Bente Poder

Vi har forladt idrætshallen, og mens vi krydser skolegården, peger Marlene og fortæller, at man allerede er i gang med at renovere dele af udearealet for penge, som skolen har søgt hjem fra fonde.

Hun håber, de øvrige renoveringer falder på plads, når og hvis politikerne vedtager skolesammenlægningen, der lige nu er ude i otte ugers høring.

Men hun frygter, at de nuværende elever på skolen kommer til at gå i skole på en byggeplads indtil august 2024, hvor skolesammenlægningen vil blive en realitet.

- Så det skal vi have fundet en løsning på, hvis det viser sig, at det er meget, der skal laves. Det er især vigtigt for vores specialklasser, der har brug for ro og struktur i hverdagen. Men det skal vi nok få til at fungere, siger hun med en ukuelig optimisme.

Verdens bedste sovs

På vej ind på skolen igen går vi forbi en pædagog, som siger, at vi skal gå ned bagerst og tage billeder af plancherne fra julefesten og Mortens aften.

Hun smågriner indforstået med Marlene, som fortæller, at en pædagog er kendt for at lave verdens bedste sovs, når skolen fejrer Mortens aften.

En dreng spørger nysgerrigt, om vi ikke vil tage et billede af ham, og mens fotografen forsøger at fotografere Marlene og plancherne, står han og tripper i baggrunden.

En pædagog prøver at lokke ham over til sig i stedet for.

- Jeg skal hviske noget til dit øre. Noget du bliver meget glad for, forsøger hun. Han ignorerer hende totalt. Han er klart mere interesseret i at se, hvad fotografen foretager sig.

På Seminarieskolen går eleverne også i kirke til jul. Plancherne i dussen dokumenterer, at højtiderne bliver prioriteret. Foto: Bente Poder

Netop traditionerne er noget Marlene Cestor er meget opmærksom på at fortælle om, at skolen går meget op i. Eleverne går også i kirke til jul, og der bliver fejret påske og andre højtider.

Årsagen er simpel. Med næsten 75 procent tosprogede, begynder der hurtigt at florere rygter om, hvorvidt skolen nu også værner om de danske traditioner. Men det gør de altså på Seminarieskolen.

Ifølge Marlene ser tallene også mere voldsomme ud på papir, end de opleves i virkeligheden. Hun har selv haft børn på skolen siden 2005, og beskriver elevsammensætningen som "herlig mangfoldig".

- Når der er startet en ny elev i mine døtres klasse, har jeg da taget mig selv i at spørge, hvor vedkommendes forældre er fra. Engang kiggede min datter underligt på mig og svarede "Viborg". Børn ser ikke altid det samme, som voksne gør. Og vores mindset på skolen er, at børn er børn.

Lukningstruet

Vi fortsætter rundvisningen langs skolens første finger. Det kalder eleverne de lange karakteristiske gange med klasseværelser på den ene side. Første finger, anden finger, tredje finger.

- Da politikerne blev vist rundt, gik vi op i en ottendeklasse her, siger Marlene peger op ad en trappe. 

- Jeg tror, de har fri nu, men dengang vidste vi, at der var tre elever, der var med i ungebyrådet. Så kunne politikerne få en snak med dem politiker til politiker.

Den detalje røber noget om, hvor planlagt rundvisningen var. Der var styr på detaljerne - med god grund.

Rygterne om at Seminarieskolen skulle lukke har svirret i årevis, og Marlene har sammen med bestyrelsen godt vidst, at der skulle ske noget. Det var simpelthen nødvendigt.

Derfor inviterede de allerede i 2018 politikerne fra det daværende Børne- og Ungeudvalg ud til et besøg på skolen.

- Enkeltvis, så vi undgik, der gik politik i det, som Marlene formulerer det.

Og derfor var Marlene også med, da det samlede udvalg blev vist rundt på skolen i december, for at fortælle om alt det gode, der foregår.

Alligevel kom det ikke som et chok for hende, at politikerne foreslog at slå Seminarieskolen sammen med Byplanvejens Skole. 

Et forslag som allerede var nævnt i en COVI-rapport fra 2019, hvor det dog er Byplanvejens Skoles matrikel, der bliver nævnt som det mest oplagte.

- Vi vidste, der skulle ske noget. Og måske er det fordi, at skolerne skal samles her, at vi godt kan se perspektiverne i sammenlægningen, for jeg ved jo ikke, hvordan jeg ville reagere, hvis vi skulle flytte til Byplanvejens Skole. Men jeg tror, vi kan skabe en god skole sammen, siger Marlene Cestor.

Fødselsdagsbarnet

Imod os kommer en pige gående så let på tå, at hun nærmest svæver. 

Hun har et diadem på, hvor der står "happy birthday". Det stråler i forårssolen, og da fotografen ønsker hende tillykke med fødselsdagen storsmiler hun og siger "tak", inden hun svæver videre.

En ny skole

Hvordan den nye skole i sydøst bliver, er der ikke skrevet meget om i det politiske forslag. 

Der er ikke mange positive tillægsord, der kan fodre fantasien og sætte tankerne i gang.

Skolen bliver beskrevet som "robust", og når politikerne svinger sig helt op, taler de om "skolens rige muligheder for at udnytte potentialet som et samlet børne- og ungeunivers med tilføjelsen af en ny børnehave".

Alligevel holder Marlene fast i håbet om, at sammenlægningen er det rigtige.

- Jeg tror ikke, jeg var så sikker på, det ville blive godt, hvis politikerne havde præsenteret en færdig plan for, hvordan den nye skole skal være. Nu får vi mulighed for i fællesskab at tegne rammerne for, hvordan det skal blive, og det tror jeg, er det helt rigtige, siger hun.