Retssag

Smadrede ruder og kastede glas mod personale

Ung kvinde dømt til anbringelse på institution efter hærværk og vold

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:En 20-årig kvinde er ved retten i Aalborg blevet dømt til anbringelse på en institution for personer med vidtgående psykiske handicaps.

Det oplyser anklager Louise Watson, Nordjyllands Politi.

Kvinden var i forvejen anbragt på en institution for psykisk syge i Nordjylland, og i anklageskriftet var der 18 tilfælde af hærværk, hvor den 20-årige kvinde blandt andet i frustration over sin situation havde smadret ruder i institutionen.

Den unge kvinde havde også kastet noget af det knuste glas efter personalet og truet personalet, så de øvrige tiltaleforhold handlede om den grove voldsparagraf for at kaste med skarpe genstande og for trusler mod offentligt ansatte.

Den 20-årige erkendte de fleste af de i alt 26 forhold i anklageskriftet og modtog dommen om fortsat anbringelse på institution.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst