Sneg sig ind til LAN-party på skole: Slog lærer i hovedet med trækegle

En 19-årig mand er blevet dømt for grov vold mod lærer

 <i>Lars Pauli</i>

Lars Pauli

NIBE:En nu 19-årig mand skabte i februar 2018 ballade til et LAN-party på en skole i Nibe og endte med at overfalde en lærer med en trækegle.

Mandag blev den unge mand så idømt 60 dages ubetinget fængsel for grov vold, oplyser anklager Christian Jacobsen.

Episoden fandt sted 17. februar, hvor der blev afholdt et LAN-party på skolen. Den unge mand - der på det tidspunkt var 17 år - havde ikke tilknytning til skolen, og han var heller ikke velkommen til computerfesten.

I stedet kørte han rundt uden for på en scooter, men på et tidspunkt lykkedes det ham alligevel at snige sig ind på skolen.

Det opdagede læreren, der bad den 19-årige om at forlade stedet.

Og det fik den unge mand til at slå læreren i hovedet med en trækegle.

I Retten i Aalborg nægtede den 19-årige sig skyldig. Han valgte dog at modtage dommen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.