Sparekatalog på 130 mio. kr. i 2019

Et flertal i magistraten har besluttet, at der skal findes forslag til besparelser for 130 mio. kr.- det er alt for voldsomt, mener EL, der stemte imod

Jesper Schouenborg
Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) mener, at et sparekatalog på 130 mio. kr. er lig med rettidig omhu, mens Enhedslisten kritiserer flertallet for, at sparekataloget er alt for voldsomt. Arkivfoto:
Kommunalpolitik 12. februar 2018 19:10 - Opdateret 12. februar 2018 20:54

AALBORG: Et flertal i magistraten blev på gårsdagens møde enige om, at der i forbindelse med budget 2019 skal udarbejdes et sparekatalog på 1,5 procent af nettoserviceudgifterne, hvilket svarer til 130 mio. kr.

Enhedslisten stemte dog imod sparekataloget, der i embedsmandsprog er døbt moderniserings- og effektiviseringskatalog, da partiet mener, at det slet ikke er nødvendigt at fastlægge et sparemål, inden at indholdet af økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) er kendt.

I stedet for et sparekatalog foreslog partiet en proces i foråret 2018, hvor medarbejdere og brugere inddrages i at udarbejde forslag til omprioriteringer uden, at der på forhånd er fastlagt en bestemt procentsats.

Desuden mener Enhedsliste, at 1,5 procent er alt for voldsomt.

- Det er meget voldsomt, og jeg synes, at det lugter af, at nu er valget overstået, og så er der et flertal, der vil skynde sig at gennemføre en masse nedskæringer i håb om, at folk har glemt det til næste valg, hvor der så er lidt penge på kistebundne, så man kan dele gaver ud, siger miljø- og energirådmand Lasse P. N. Olsen (EL).

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) afviser beskyldningerne om, at flertallet vil gennemføre en masse nedskæringer for senere at dele gaver ud.

- Jeg synes, at det er grebet ud af den blå luft, det har intet med det at gøre. Det her drejer sig om, at der ligger den her udligningsreform, siger Thomas Kastrup-Larsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...