Stor ros fra politiet: Nordjyderne har opført sig eksemplarisk i pinsen

Nordjyllands Politi har været rundt i landsdelen i det flotte pinsevejr, og alle steder har nordjyderne været gode til at efterleve afstandskravene

Nordjyllands Politi har holdt ekstra godt øje med store forsamlinger i det gode pinsevejr. Her på torvet i Løkken. Foto: Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi har holdt ekstra godt øje med store forsamlinger i det gode pinsevejr. Her på torvet i Løkken. Foto: Nordjyllands Politi

NORDJYLLAND:Med sommervejr i Nordjylland, et lavt smittetryk og en gradvis genåbning kunne man frygte, at nordjyderne i sommerkådhed slækkede på afstandskravene. Men det har ikke været tilfældet fortæller Nordjyllands Politi.

- Det generelle billede er, at folk har opført sig ordentligt og overholdt reglerne, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen til NORDJYSKE.

Politiet har været ekstra opmærksomme på de steder, hvor nordjyderne normalt forsamles, når solen skinner og vejret er godt. Men det er ifølge vagtchefen ikke udstedt bøder.

- Mig bekendt har der ikke været nogen sigtede, eller nogen sager, siger Per Jørgensen og fortsætter.

- Der er borgere, der i et her-og-nu-øjeblik, ser nogle forsamle sig, men når vi når frem med vores patruljer, så viser det sig, at folk overholder retningslinjerne, og det er jo positivt. Det kan man godt rose nordjyderne for.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.