Stort slagsmål på kro - men alle var tavse, da politiet kom

Det gik tilsyneladende voldsomt til i Vejgaard natten til lørdag

Arkivfoto

Arkivfoto

VEJGAARD:Nordjyllands Politi blev natten til lørdag kaldt ud til Vejgaard Kroen på Hadsundvej 44 i Aalborg-bydelen Vejgaard efter melding om et større slagsmål.

Ifølge meldingen, som politiet fik ved 03-tiden lørdag, var fire-fem personer kommet i slagsmål.

Men da politiet nåede frem, var der fred og ro - og ingen ville sige noget til betjentene.

Ifølge vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi kom ingen til skade ved det, som politiet mener var et større slagsmål. Angiveligt er inventar blevet kastet rundt.

Da ingen personer på kroen ville anmelde andre, foretog politiet ikke nogen anholdelser. Navnene på de tilstedeværende blev dog noteret.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.