AaB

Tidligere AaB-bomber bliver løst fra sin kontrakt

I sidste uge blev Ronnie Schwartz løst fra sin kontrakt i Charlton, og nu er det en anden tidligere AaB-angribers tur til at skulle på klubjagt

Lukas Spalvis har ikke haft det nemt, siden han forlod AaB. Arkivfoto: Torben Hansen

Lukas Spalvis har ikke haft det nemt, siden han forlod AaB. Arkivfoto: Torben Hansen

FODBOLD:Sammen med Kasper Kusk var Lukas Spalvis de helt store offensive profiler, da AaB hjemførte det danske mesterskab i 2014.

Siden er det kun gået én vej for den tidligere AaB-topscorer, der efter sin store positive indflydelse på DM-guldet har oplevet mange nedture. Mest af alt på grund af skadesproblemer.

Siden juli 2017 har Spalvis været på kontrakt i tyske Kaiserslautern. Først som lejespiller og siden skiftede han permanent fra Sporting Lissabon, der i sin tid købte angriberen i AaB.

Tiden i den portugisiske storklub blev aldrig nogen succes. Lukas Spalvis fik aldrig sin debut, og han blev i stedet lejet ud til først Rosenborg, men det lejemål varede få dage, da Spalvis ikke bestod lægetjekket. I stedet blev han lejet ud til Belenenses, så det eneste zweimal, der var over Spalvis var evnen til at blive lejet ud to gange i løbet af et enkelt transfervindue.

Det var eftervirkningerne af den knæskade, som han pådrog sig i sommeren 2014, som spøgte, og skader har i det hele taget været fast følgesvend for Lukas Spalvis.

Bedst som det så ud til, han havde fået genstartet karrieren som skarpretter, blev han ramt af en ny knæskade i en kamp for Kaiserslautern i august 2018. På daværende tidspunkt var han noteret for otte mål i 31 kampe.

Siden den seneste knæskade i 2018 har den nu 27-årige angriber ikke spillet en tællende kamp i Kaiserslautern. Derfor har parterne nu ophævet samarbejdet før tid.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.