To gange udrykning til brændende molokker

Begge brande var hurtigt slukket, oplyser politiet

NØRRESUNDBY:Mandag aften fik Nordjyllands Beredskab og politiet flere alarmer om brændende skraldespande i Nørresundby - den første kom fra Arkilsdal mens den anden kom lidt senere fra Strubjerg. Det fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Det første opkald til 1-1-2 kom fra en mand på Arkilsdal, der var nede med sit skrald. Her så han en flok drenge, der løb fra stedet, og lidt senere kunne manden konstatere, at der var gået ild i molokken.

Efter omkring 10 minutter kom der så endnu et opkald om en brændende skraldespand, denne gang altså fra Strubjerg. Begge brande var hurtigt slukket, siger Karsten Højrup Kristensen.

Nordjyllands Politi var på stedet med nogle patruljer, men fandt aldrig de drenge, der blev set løbe fra Arkilsdal. Hvad der har sat ild til molokkerne er således ikke opklaret, om der har været tale om drengestreger eller et uheldigt sammenfald af for eksempel gløder i affald.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.