Vold

To kvinder overfaldet af fuld nordmand: Smadrede deres mobiltelefoner

En fuld nordmand spurgte om hjælp - og så blev han sur

Genrefoto

Genrefoto

AALBORG:To kvinder på henholdsvis 20 og 21 år fik sig en mindre behagelig oplevelse, da de klokken tre natten til lørdag stødte ind i en fuld nordmand i Slotsgade i Aalborg.

- En beruset nordmand kom hen til dem og spurgte om vej til Hotel Phønix i Aalborg. Han fik åbenbart indtryk af, at de filmede ham med deres mobiltelefoner, og det blev han sur over, fortæller vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.

Nordmanden skubbede først den 20-årige kvinde, hvorpå han tog deres mobiltelefoner.

- Hun faldt, men kom ikke særligt til skade, oplyser vagtchefen.

Mobiltelefonerne fik også en hård medfart, for han ødelagde dem begge. Da han tog dem, gjorde han sig foruden vold, også skyldig i røveri.

Herefter kontaktede de to kvinder Nordjyllands Politi, som siden har været forbi Hotel Phønix, hvor man ikke har konstateret at have en gæst, der er som beskrevet.

Hvis man har oplysninger i sagen, hører Nordjyllands Politi gerne nærmere på telefon 114.

Signalementet af den fulde nordmand lyder:

Mand, norsktalende, 25-30 år, cirka 180 cm. høj, almindelig af bygning, kort, lysblondt hår, mørk dynejakke.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst