Trafikuheld: Bil ramt af både varebil og lastbil

Voldsomt uheld på Høvejen

Arkivfoto

Arkivfoto

NØRRESUNDBY:En bil blev tirsdag morgen først påkørt bagfra og skubbet ud foran en lastbil, der også bragede ind i bilen.

Selvom bilen efter uheldet var voldsomt skadet, skulle føreren ikke være kommet alvorligt til skade, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Uheldet skete kort efter klokken 08 på Høvejen i Nørresundby. Her holdt personbilen stille for at svinge til venstre.

En varebil, der kom kørende bagfra, overså den holdende bil og kørte op bagi den. Personbilen blev skubbet fremad - lige ud foran en modkørende lastbil, der ramte bilen foran, forklarer vagtchefen.

Føreren af bilen blev efterfølgende kørt på skadestuen, men er kun lettere tilskadekommen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Få uger før sit exit advarede direktør mod, at mure kan styrte sammen
Luk