Tragisk hændelse i Jomfru Ane Gade
Mand i livsfare efter at være hoppet ud fra seks meters højde
Opdateret 15. december 2024 kl. 06:02
Opdateret lørdag klokken 9.25.
En 20-årig mand er lørdag formiddag fortsat i kritisk tilstand, efter han tidligt fredag aften hoppede ud fra et tag i Jomfru Ane Gade.
Nordjyllands Politi er åbne om sagen, da hændelsen er sket samtidig med, at der var mennesker til stede i den populære restaurationsgade.
- En mand hoppede omkring klokken 18.30 ud fra taget på en af bygningerne i Gaden, og han er i kritisk tilstand, oplyste vagtchef Ole Buus fra Nordjyllands Politi ved 21.30-tiden.
Han betegner episoden som en "tragisk hændelse". Politiet har haft efterforskere til stede, og der er set på videoovervågning fra Gaden. Det har fået politiet til at konkludere, at der ikke ligger en kriminel handling bag.
Politiet har valgt at oplyse om hændelsen, da der er tale om et meget offentligt sted, ligesom der var nogle vidner:
- Der var ikke mange folk på det tidspunkt, men der var nogle, som kom gående i Gaden og var tæt på at blive ramt, oplyser Ole Buus.
- Hvis du har brug for hjælp mod selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på telefonnummer 70 201 201 og få en rådgivende samtale.
- Livslinjen er åben alle årets dage fra klokken 11 til 04.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.