Fire teenagere fængslet: Ung mand blev udsat for røveri to gange

De sigtede er blot 16, 17, 18 og 19 år gamle

Arkivfoto <i>Foto: Henrik Bo</i>

Arkivfoto Foto: Henrik Bo

AALBORG:Tre teenagere på 16, 18 og 19 år blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør, der fandt ved Retten i Aalborg.

Det oplyser anklager Torben Kaufmann, Nordjyllands Politi.

De tre unge er sigtet for et røveri, som gik ud over en ung mand i hans lejlighed i Aalborg. Det var i april måned. De to af de sigtede menes desuden også at have begået et andet røveri mod den samme unge mand. Det fandt sted i Kildeparken i marts måned.

- Vi har efterforsket sagerne siden da, og det førte så til anholdelse onsdag, fortæller Torben Kaufmann.

Ved begge røverier blev den unge mand truet med en kniv. Ved røveriet i lejligheden blev han også slået med flad hånd i ansigtet.

- De indfandt sig på hans bopæl, og det er selvfølgelig et rigtig alvorligt forhold, siger Torben Kaufmann.

Efterfølgende er en 17-årig mand blevet pågrebet og sigtet for at have deltaget i røveriet. Han blev mandag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

- Han blev varetægtsfænslet i surrogat frem til 2. august. Han erkender at have været til stede, men han erkender ikke røveri, fortæller Torben Kaufmann.

De sigtede på 16, 18 og 19 år bor i Aalborg. Den 17-årige dreng bor i Vejle, men stammer fra Nordjylland.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden