Tricktyverier

Tricktyv fanget: Fængslet i fire uger

43-årig mand sigtet for fire forhold

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

AALBORG:En 43-årig mand blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for en stribe tricktyverier. Det fortæller anklager Eva Madsen fra Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi.

Da grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, er det begrænset hvor meget, Eva Madsen kan fortælle, men sigtelsen drejer sig om fire forhold: Et forsøg på tricktyveri og tre fuldbyrdede af slagsen. Tyverierne er begået over hele landet.

Der er i alle tilfælde tale om butikker, der er blevet udsat for tricktyverierne, der er begået sammen med flere medgerningsmænd. Dørene blev lukket af hensyn til den videre efterforskning af sagen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.