To uheld på E45: Syv biler biler stødte sammen

Der skete to uheld inden for kort tid på motorvejen midt i myldretrafikken tirsdag morgen

Privatfoto

Privatfoto

AALBORG:Myldretrafikken blev tirsdag morgen udfordret af to uheld, der skete inden for kort tid og tæt på hinanden.

I alt syv biler var impliceret i de to uheld.

Det første uheld skete i sydgående retning mellem Øster Uttrup Vej og Humlebakken klokken 07.31.

Her stødte tre biler sammen - formentlig på grund af for tæt kørsel, fortæller vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi.

Blot et kvarter senere - klokken 07.47 - var den så gal i nordgående retning.

Her stødte fire biler sammen i venstre vognbane mellem afkørsel 26 og 27 i nordgående retning. Også her var det formentlig på grund af for tæt kørsel.

Ingen personer kom til skade ved de to uheld, men det gav lidt trafikale problemer, mens der blev ryddet op.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.