Ung mand på vej hjem fra fodboldtræning fik frarøvet alt
To mænd truede 18-årig med kniv
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:45
NØRRESUNDBY: Selv sportstasken fik en 18-årig mand ikke lov til at beholde fredag aften. Ved 21-tiden blev han passet op på Ringholmsvej i Nørresundby af to maskerede mænd, da han var på vej hjem fra fodboldtræning.
Den 18-årige fik knytnæveslag og blev truet med kniv til at udlevere sine ejendele til de to røvere.
De løb fra stedet med både iPhone, jakke, hovedtelefoner og sportstaske.
Ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jess Falberg, er gerningsmændene af anden etnisk herkomst end dansk. Der er ikke yderligere signalement af mændene, men Nordjyllands Politi hører gerne fra borgere, der måtte have oplysninger i sagen. Telefonnummeret er 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.