Kriminalitet

Halloween-event blev lidt for uhyggeligt: Jagtet med ægte kniv

To unge har natten til tirsdag været i politiets varetægt - sigtet for alvorligt forhold

Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Opdateret 16. oktober 2024 kl. 17:22

Politiet måtte i hast rykke ud sent mandag aften til Vejgaard Østre Skole.

- Vi får en anmeldelse klokken 22.25 om, at en person bliver jagtet med en kniv af to personer. Da vi ankommer til skolen er omkring 20 unge samlet til et halloween-arrangement, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Christian Tilsted.

På trods af eventets karakter så er der tale om en ægte kniv, og politiet ender med at sigte de to for trusler på livet samt overtrædelse af knivloven.

De var i politiets varetægt natten over, men blev tirsdag løsladt efter endt afhøring. Politiet opretholder dog sigtelsen imod dem, oplyser vagtchef Ole Buus fra Nordjyllands Politi.

De to er i forvejen kendt af politiet.

Der er tale om en 16-årig dreng fra Jammerbugt kommune samt en 17-årig dreng fra Aalborg.

Den forurettede er en 17-årig dreng fra Aalborg-området.

Ingen kom fysisk til skade ved episoden.

Nordjyllands Politi har ikke umiddelbart oplysninger om, hvem der var arrangør af eventet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden