Ved Aalborg graver arkæologer efter en vigtig brik i den tidligste danmarkshistorie

Slots- og kulturstyrelsen sender penge til udgravning af en betydningsfuld gravplads syd for Aalborg

Arkæologerne fra Nordjyllands Historiske Museum har allerede været i gang i flere år. Nu fortsætter gravearbejdet. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Arkæologerne fra Nordjyllands Historiske Museum har allerede været i gang i flere år. Nu fortsætter gravearbejdet. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

VAARST:I to år har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum gravet i en usædvanlig stor og rig jernaldergravplads ved Vaarst.

Men det er stadigvæk kun en brøkdel af den omfattende gravplads fra ca. år 200-550 e.Kr., som er udgravet. For i virkeligheden er der tale om tre gravpladser, som alle er centreret omkring det samme hellige område.

Det skriver Nordjyllands Historiske Museum i en pressemeddelelse.

Gravpladsen var i overhængende fare for at blive ødelagt, men nu har Slots- og Kulturstyrelsen bevilget penge til udgravningen for tredje år i træk.

Projektet har modtaget 500.000 kroner og det glæder udgravningsleder og arkæolog Torben Trier Christiansen.

- Det betyder, at vi nu kan fortsætte med at redde et lille stykke danmarkshistorie, før pløjningen af marken sletter de sidste spor. Vi får dokumenteret dele af et centralt område for en af Jyllands magtfulde slægter – ny vigtig viden til ikke bare at forstå udviklingen i lokalområdet, men også de mere overordnede mønstre på tværs af landet og i endnu bredere perspektiv, siger Torben Trier Christiansen i pressemeddelelsen.

3
Det var en mand med en metaldetektor, der i 2018 gjorde de første fund på marken, der ledte arkæologerne på sporet af en af landsdelens største gravplads fra overgangen fra ældre til yngre jernalder. Foto: Nordjyllands Historiske Museum Det var en mand med en metaldetektor, der i 2018 gjorde de første fund på marken, der ledte arkæologerne på sporet af en af landsdelens største gravplads fra overgangen fra ældre til yngre jernalder. Foto: Nordjyllands Historiske Museum Det var en mand med en metaldetektor, der i 2018 gjorde de første fund på marken, der ledte arkæologerne på sporet af en af landsdelens største gravplads fra overgangen fra ældre til yngre jernalder. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Det var en mand med en metaldetektor, der i 2018 gjorde de første fund på marken, der ledte arkæologerne på sporet af en af landsdelens største gravplads fra overgangen fra ældre til yngre jernalder. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Efter at Slots- og kulturstyrelsen har bevilliget penge til at fortsætte udgravningen, er planlægningen i fuld gang. Museet forventer at udgravningen kan genoptages i løbet af sommeren.

Både i 2019 og i 2020 afviklede Nordjyllands Historiske Museum flere formidlingsarrangementer i forbindelse med udgravningerne, hvor både lokale interesserede og skoleklasser havde mulighed for at kigge forbi og høre om arkæologernes fund. I det omfang coronasituationen tillader det, vil Nordjyllands Historiske Museum igen i år i løbet af den arkæologiske undersøgelse invitere nysgerrige til at se arkæologerne over skuldrene, mens de arbejder på udgravningen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.