Vil sætte ekstra gang i vaccinationer: Her kan du få drop-in-stik
Borgere i to områder i Aalborg Kommune kan blive vaccineret uden at bestille tid
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:30
AALBORG: Borgerne i to sogne i Aalborg Kommune - Nørre Tranders og Lindholm - halter bagud med at få bestilt tid til vaccination mod corona.
Det vil kommunen og Region Nordjylland nu gøre noget ved, og derfor oprettes torsdag 24. juni såkaldte drop in-vaccinationssteder i henholdsvis Løvvanghallen på Løvbakken i Nørresundby samt på Trekanten Bibliotek og Kulturhus på Sebbersundvej i det østlige Aalborg.
Her kan lokale borgere frit gå ind og blive vaccineret kl. 10-18 uden at bestille tid. Man skal blot medbringe sit gule sundhedskort.
Tilbuddet gælder alle over 18 år, som har fået tilbud om vaccination mod covid-19/corona og bor i Nørre Tranders eller Lindholm sogne, skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.
Inden den lokale vaccinationsdag kontakter kommunens medarbejdere beboere i området, som har modtaget invitation til vaccination, men endnu ikke bestilt tid.
- Vi har et tæt og godt samarbejde med boligforeningerne i områderne, og de hjælper os med at gøre opmærksom på den lokale vaccinationsdag. Derudover forsøger vores egne medarbejdere at kontakte så mange som muligt i sognene for at fortælle om tilbuddet, siger Jan Nielsen, som står i spidsen for Aalborg Kommunes sundhedsberedskab.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.