Vold i Aalborg-taxi: Knytnæver i stedet for kontanter

Anholdt gerningsmand sidder til afkøling hos Nordjyllands Politi

En taxichauffør fik en ubehagelig afslutning på en køretur med en udlænding natten til fredag. Arkivfoto

En taxichauffør fik en ubehagelig afslutning på en køretur med en udlænding natten til fredag. Arkivfoto

NØRRESUNDBY:En beruset passager havde ingen penge med til at betale for turen, da han natten til fredag tog en taxi fra Signalvej i Aalborg til Abildgårdsvej i Nørresundby.

Turen sluttede kl. 00.40, og her valgte manden at betale taxichaufføren for turen med knytnæveslag på skulderen og i ansigtet i stedet for kontanter.

Det oplyser Poul Fastergaard, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Gerningsmanden stak af fra stedet, men blev senere anholdt af en patrulje fra ordensmagten, og han sidder nu og fordamper rusen på politigården.

- Vi har ikke hans identitet endnu. Han har ingen papirer på sig, og han har ikke været i stand til at fortælle, hvem han er. Han taler ikke dansk. Så indtil videre sidder han herinde, oplyser vagtchefen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden