Vold mod vidne: 41-årig fængslet

To omgange med knytnæveslag og trusler førte til fængsling

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:En 41-årig mand er ved et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg blevet varetægtsfængslet i fire uger frem til 25. november sigtet for vold og trusler mod et vidne.

De oplyser anklager Mette Høg Bonvin, Nordjyllands Politi.

Den første omgang vold fandt sted 4. oktober, hvor den 41-årige overfaldt en 47-årig mand med knytnæveslag. Det anmeldte den overfaldne mand til politiet.

Hvad der ligger bag overfaldet kan anklageren ikke oplyse, da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

- Den 41-årige opsøgte så igen den 47-årige 28. oktober og slog ham igen med knytnæveslag, ligesom han fremsatte trusler mod den 47-årige. Derfor blev den 41-årige så også sigtet for vidnetrusler, forklarer Mette Høg Bonvin om forløbet forud for anholdelsen af manden.

Den 41-årige kærede ikke fængslingen til landsretten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.