Retten i aalborg

Vold, trusler og voldtægt: 23-årig syrer udvist af Danmark

Manden nægter sig skyldig og mener ikke, at anklagerne har noget på sig

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:En 23-årig syrisk mand er tirsdag ved retten i Aalborg blevet idømt to år og ni måneders fængsel samt blevet udvist for bestandigt af Danmark.

Manden var tiltalt i seks forhold, som primært omhandlede vold, trusler og voldtægt mod en ekskæreste. Voldsepisoderne fandt alle sted i december sidste år.

- En af episoderne fandt sted i Jomfru Ane Gade, hvor han samme aften, som han slog hende, også ødelagde hendes telefon ved at kaste den ned i jorden, siger anklager Mathias Andersen.

Manden var i alt tiltalt for tre voldsepisoder mod ekskæresten. En af dem fandt sted i hendes lejlighed, hvor han også voldtog hende.

Endelig var den 23-årige mand også tiltalt for trusler mod en anden ekskæreste, der fandt sted i maj 2018.

Han blev dømt efter anklageskriftet i alle forhold.

- Det var på baggrund af hendes forklaring, nogle dna-undersøgelser og noget videoovervågning fra Jomfru Ane Gade, siger Mathias Andersen.

Ifølge Mathias Andersen nægtede manden sig skyldig i retten. Og han forklarede sig med, at kvindernes anklager mod ham var opstået, fordi de ville hævne sig på ham, da han havde slået op med dem. Samtidig nægtede han at have begået vold, truet og voldtaget nogen af dem.

Den 23-årige har taget betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.