Voldsmand tissede i baggård - og så gik han amok

Nordjyllands Politi efterlyser vidner til to overfald

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:Nordjyllands Politi er på jagt efter en mand af afrikansk udseende, som er mistænkt for to voldelige overfald i centrum af Aalborg fredag middag.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter, hvor de også efterlyser vidner til de to episoder.

Det første skete i en baggård ved Bispensgade nr. 16 i Aalborg kl. 12, hvor gerningsmanden, stod og tissede. Han var iført mørke bukser, blå cowboyjakke og hvide sko. Han beskrives som 20-25 år, ca. 170-180 cm høj, spinkel af bygning, med kort sort hår og meget mørk i huden.

Tisseriet blev påtalt af en anden mand, og gerningsmanden svarede igen med spark mod hans ryg og ben.

Overfaldsmanden forsvandt derefter, men få minutter senere overfaldt han en kvinde i Jomfru Ane Gade mellem nr. 7 og 11. Hun blev sparket i ryggen, hvorefter den mørke mand forsvandt.

De to voldsofre er ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi kun kommet lettere til skade.

Vidner, der kan komme med oplysninger i sagen, kan kontakte Nordjylland Politi på telefon 114.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.