Vold

Aalborgenser gik amok i Frederikshavn - overfaldt en mand på knallert

38-årig varetægtsfængslet efter voldsepisode lørdag eftermiddag

Arkivfoto

Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:En 38-årig mand fra Aalborg så sig lørdag eftermiddag alvorlig sur på indtil flere frederikshavnere - og det gik ud over en værtshusgæst, en bartender og en tilfældig mand på en knallert.

Episoden fandt sted på og udenfor værtshuset Lygten i Søndergade i Frederikshavn.

Søndag blev den 38-årige mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Anklager Sine Cully fra Nordjyllands Politi fortæller, at den 38-årige mand på værtshuset havde trukket en kniv. Han truede med den, men stak dog ikke med den.

- Men han overfaldt en anden værtshusgæst, som brækkede næsten, oplyser hun.

Herefter forlod den 38-årige stedet, men vendte kort tid efter tilbage.

Denne gang overfaldt og sparkede han en bartender, som dog ikke fik alvorlige skader. Derefter gik han udenfor værtshuset, hvorpå han overfaldt en mand, der kom kørende på sin knallert.

- Den 38-årige overfaldt ham og forsøgte at trampe på ham. Men manden på knallerten havde heldigvis styrthjelm på, konstaterer vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi var da tilkaldt, og patruljen anholdt den 38-årige klokken 15.20.

Under søndagens grundlovsforhør nægtede den 38-årige sig skyldig og nægtede i øvrigt at udtale sig.

Han ankede imidlertid ikke dommen om varetægtsfængsling indtil 26. oktober.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst