Portræt

Aalborgjournalist har rejst tre år med flygtninge

Journalist og medstifter af Krisekøkkenet, Anna Klitgaard, er drevet af sin nysgerrighed på verden. Hun beskriver flygtningekrisen som frustrerende, sørgelig og spændende at være en del af.

Foto: Francesco Martello

Foto: Francesco Martello

AALBORG:- Jeg er selv blevet modtaget godt alle steder i verden, det har været min måde at give noget igen, siger Anna Klitgaard, der siden hun var barn har drømt om verden og haft en nysgerrighed efter kulturer og mennesker, der har styret hele hendes liv. Hun har rejst i over 110 lande og syv kontinenter som backpacker og journalist for Kristeligt Dagblad, hvor hun har inviteret læserne tæt på steder, man ellers sjældent får adgang til.

I de seneste tre år har hun fulgt flygtninge op igennem Europa - vakt af, at de fremmede nu kom til Europa, til os.

- Det, at hverken stater eller hjælpeorganisationer trådte i karakter, gjorde, at det blev en personlig sag at sikre en ordentlig velkomst til flygtningene. Det gik fra at være noget, man kunne anklage lande og organisationer for ikke at tage sig af, til at være noget, jeg faktisk kunne gøre noget ved selv.

Og det har hun gjort - i Grækenland og Danmark. Vi har tegnet et portræt af den særlige kvinde og journalist. Se det i dette link

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.