Aalborgs Aron: Vi skal være der hver gang
Den islandske cheftræner lovpriser spillernes mentale forberedelse
SØNDERBORG: Aron Kristjansson har fået en perfekt start som cheftræner for Aalborg Håndbold. I weekenden sendte holdet Mors-Thy ud af pokalturneringen, og onsdag aften sejrede de 28-15 i ligapremieren ude over SønderjyskE.
- Det handler meget om den mentale forberedelse til kampene, og det synes jeg, vi har løst godt i de to første kampe. Vi skal være der hver gang, når vi kun har ligaen og pokalen at koncentrere os om, og det har jeg også sagt til spillerne, siger cheftræneren.
Han er især glad for, at spillerne bevarede fokus på trods af en lidt træg angrebsstart mod SønderjyskE.
- Vi spillede en rigtig koncentreret kamp. Vi havde lidt svært ved at score i starten, men vi holdt hovedet koldt og lod være med at afslutte tidligt. Vi varmede bolden lidt mere og gjorde hinanden gode. Det er et af vores fokuspunkter, at selv om man ikke har en god dag selv med hensyn til afslutninger, så kan man gøre de andre gode, forklarer Aron Kristjansson.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.