Aalborgs Aycan indstillet til pris

Aycan regner med at have debutalbummet klar før sommerferien.
Musik 22. marts 2007 05:00

{ Den aalborgensiske gruppe Aycan blev dannet for halvanden år siden og er efter tre udsendte singler blevet nomineret til prisen for ”Årets Dansk Artist” ved Danish Deejay Awards i København i næste uge. I denne kategori finder man også Nik & Jay og Infernal. Deres nyeste single udkom for en uge siden og har allerede spillet sig ind som nummer ni på den officielle dancechart samt nummer et på payload.dk og djdanmark.dk . Gruppen består af den chilensk fødte Mette Veronica, opvokset i Støvring og bosiddende i Aalborg, til hun for et år siden flyttede til Malmø, og den aalborgensiske dj ”Crapman”, som også er manden bag pladeselskabet 6AM Productions, som har udsendt den seneste single. Gruppen har i 2006 spillet over 200 koncerter i Danmark og Tyskland, og er i øjeblikket ved at planlægge en ny turne, der blandt andet omfatter Spanien og Færøerne. Debutalbummet skulle være klar i løbet af første halvår 2007.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...