Aalborgs flyvende oberst

Han er ægtemand, far og bedstefar, men han er også chef og pilot

Militær 9. februar 2003 07:00

Han fylder 53 til april og han ligner Sean Connery. Han er oberst i flyvevåbnet, til daglig chef for Flyvestation Aalborg, men siden nytår har han været i Manas, Kirgisistan som chef for EPAF - European Participating Air Forces, der består af 18 F 16 fly fra Danmark, Norge og Holland. Formålet er missioner over Afghanistan i forbindelse med den amerikansk ledede Operation Enduring Freedom, og selvom oberst Karsten Schultz - med pilotbetegnelsen TUL - har nok om ørerne som EPAF-chef, finder han også tid til at holde færdighederne som pilot vedlige. Han flyver med jævne mellemrum med på missionerne i Afghanistan, som først og fremmest har handlet om patruljering, men nu også omfatter planlagte, offensive missioner. Det vil sige togter, hvor F 16-jagerne kaster bomber mod udpegede mål. Nordmændene kom først, men både hollænderne og danskerne er nu med i de planlagte bombninger. - Jeg er først og fremmest chef for de 150 danskere på basen. Men en stor del af jobbet er også at være chef for de i alt 450 udstationerede i EPAF-styrken med dens 18 F 16-fly, forklarer Karsten Schultz, som vi besøger i hans lille sparsomt udstyrede kontorcontainer i Operationsområdet på basen. EPAF udgør halvdelen af jagerstyrken i Manas, Kirgisistan - og det giver et andet perspektiv på tingene forstået på den måde, at danskerne er han vant til - og omvendt - men her skal tre nationer samarbejde om tingene. Det er en udfordring, siger Karsten Schultz. Selvom landene kommer ud med forskellige kulturer og hver sin måde at gøre tingene på, så går det udmærket, siger chefen. - Man gør aldrig tingene på helt samme måde og orgnisationerne bag er også forskellige. Men vi går ikke på kompromis med sikkerheden, understreger han. Koalitionen EPAF indgår i et samarbejde med storebror USA og med de øvrige nationer, der har folk på basen, og med kirgiserne. Og det giver endnu en dimension i forhold til den hjemlige trummerum. Da vi spørger, hvad en oberst egentlig går og laver, sådan helt konkret, lyder svaret bramfrit: - Principielt ikke en skid! - Chefen skal sørge for at alle andre gør deres arbejde og at få alting til at glide. Og så er der hele tiden en masse ting at tage stilling til. Små og store ting imellem hinanden. Og så er der missionerne. TUL flyver jævnligt, men ikke regelmæssigt. - Jeg dækker ind, når der er forfald eller udskiftning. At være pilot er det, jeg er uddannet til og som jeg både kan, må og vil, siger Karsten Schultz, der så vidt vides er den eneste oberst, der flyver jagerfly. Inden udstationeringen, der efter planen skal vare godt tre måneder, har Karsten Schultz brugt god tid på at forberede både sig selv og folkene på opgaven og forholdene. Ikke mindst forholdet til de pårørende hjemme i Danmark er af største vigtighed, når gennemsnitsalderen blandt de udstationerede er 37 år. Omkring 30 af de danske indbyggere i Tent City er på alder med Scultz. Det betyder, at stort set alle har koner, kærester, ægtemænd og børn derhjemme. Det har Karsten Schultz også selv - han har i 32 år været gift med Jane Schultz, der er ejendomsmægler, og de har børnene Trine på 30 og Mikael på 27. Desuden er der børnebørnene Robert og Simon. Og selvom man er oberst, savner man familien og den savner ham. - Vi er langt hjemmefra, siger han. Hverdagene går bl.a. med økonomi og personaleadministration, men Karsten Schultz peger på, at vanen er helt ude af trit. - Hjemme på flyvestationen er det hverdagen, der driver operationen. Herude er det operationen, der driver hverdagen, siger han. Hverdagene på basen består af 24 timer og det giver en helt anden rytme og en anden måde at skrue arbejdet sammen på. - Hvis jeg har brug for alle 150 mand her og nu, så kalder jeg dem ind, siger Karsten Schultz. Sådan kan man ikke indrette en hverdag derhjemme, hvor arbejdstiden ligger i faste rammer, og hvor den enkelte medarbejder derfor har større frihed. - Hvis der er behov for det herude, så klør folk på uanset overabejdsvarsler og den slags. Jeg behøver ikke stå og brumme. Det er en fornøjelse, siger obersten. Og man er ikke et øjeblik i tvivl om, at der kan brummes igennem, hvis der er behov for det.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...