Aalborg

Aalborgs glemte oase

I maj åbnede Karolinelund som bypark og blev som et åndehul midt i byen tilgængelig for borgerne, men kun få har taget imod tilbuddet

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sonja Guldbæk Jensen fra Prinsensgade tager sig en pause på dagens cykeltur.


AALBORG: Det tager tid, før aalborgenserne tager Karolinelund til sig som åben bypark. Mange kommer der aldrig. Nogle ganske få næsten hver dag,
Selv på de seneste solskinsfyldte sommerdage har antallet af besøgende været beskedent i det, der kunne betegnes som den glemte oase.
Aalborg Byråd traf beslutningen om at afvikle Karolinelunds æra som forlystelsespark i december 2010.
11. maj i år var dagen, da dørene åbnedes til byparken. Det vil den være frem til maj 2015, mens man drøfter parkens fremtid.
Græsset bliver slået, og der luges mellem beplantningen. Det sørger Entreprenør Enheden for. Men hist og her er der stadig skrammel.
Skråen samler hver fredag aften publikum til sommerkoncert, og Platform4 har tilladelse til at bruge Påfuglen de kommende tre år.
Trofaste daglige gæster fra Søndergade er ægteparret Rie og Erik Blomquist, som netop har holdt diamantbryllup. Han roser kommunen for at lytte til borgernes ønsker i debatten om fremtidig brug af parken. Hun efterlyser nogle flere blomster.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.