EMNER

Aalborgs rygte kankomme i fare

Enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Derfor er det umuligt på nuværende tidspunkt at afgøre, om Aalborgs største restauratør Torben Jensen forbrød sig mod racismelovgivningen, da en 14-årig dreng af irakisk oprindelse blev afvist ved en af hans restaurationer.

Forhåbentlig bliver påstanden undersøgt nøje af politi og retsvæsen. Flere tidligere sager har sat grimme pletter på Jomfru Ane Gades rygte, og hverken Aalborg eller byens restauratører kan være tjent med den slags episoder. Forhåbentlig følger bevillingsnævnet sagen tæt. Det er både i strid med loven og med almindelig anstændighed, om hudfarve skal være en afgørende faktor for behandlingen af gæster på diskoteker og restauranter.