Aalborgskolen skulle have været et forsøg

Tegnsproget, der først vandt anerkendelse i 80èrne er kommet for at blive - uanset hvad teknologien bringer, mener forstander Bent Wenstrup

Skolevæsen 14. september 2002 08:00

AALBORG: Nye tekniske hjælpemidler og den såkaldte CI-operation er årsag til, at elevtallet på Aalborgskolen er faldet fra sædvanligvis 78-80 døve og hørehæmmede børn til 50 i år Alligevel er der, i disse dage da skolen fejrer sit 50 års jubilæum med fest i går for skolens elever, forældre og ansatte og med reception mandag, stor optimisme at spore med hensyn til skolens fremtid. En ny målgruppe, børn med autisme, er nemlig med dette skoleår begyndt på skolen, og det betyder ifølge skolens souschef Lars Søbye, at skolen har mulighed for at beholde et personale, der har kvaliteterne til at formidle og bruge tegnsprog samt erfaring med og viden om den social- og specialpædagogik, der er forudsætningen for, at det hele fungerer ordentligt og professionelt. Med til at underbygge optimismen er en ny og længe ønsket undervisningsfløj, der er under etablering. Det fremgår af jubilæumsbogen, "Aalborgskolen 50 år" med interviews af Ole Bergh, tidligere journalist på Aalborg Stiftstidende. Der var ellers ikke meget, der tydede på, at Aalborgskolen ville blive meget andet end en parentes i historien, da stærke forældrekræfter i 1950 besluttede sig for at udnytte en ny døvelov og åbne en døveskole i Aalborg, så de var fri for at sende deres børn til Fredericia og kun se børnene to gange om året. I sommerferien og til jul. Aalborgskolen skulle nemlig være et forsøg. Intet andet. Men med Erik Knudsen som forstander, han kom som døvelærer fra Fredericiaskolen, manifesterede Aalborgskolen sig hurtigt som en skole, der ikke var til at komme uden om. Den blev for eksempel den første af tre i landet, der udstyrede sine elever med to høreapparater. Og på det praktiske plan var Aalborgskolen også først med et tiltag af allerstørste betydning, idet Erik Knudsen som den første i dansk skoleverden organiserede skolebusser, hvilket betød, at eleverne på Aalborgskolen kunne bo hjemme hos deres forældre. Det gør hovedparten også i dag, selv om skolen ikke bare dækker hele Nordjyllands Amt men også det nordligste af Århus Amt og Viborg Amt. - Vi har børn, der bliver kørt frem og tilbage hver dag, men ca. halvdelen af vores børn er på vores elevhjem en gang om ugen, fortæller pædagogisk konsulent Ann Thestrup. Det skyldes, at nok har døve og tunghørende børn godt af at være sammen med hørende børn, men de har også brug for at være sammen med de kammerater, de har på skolen. Var Erik Knudsen foregangsmand på mange felter, var han til gengæld den, der holdt igen med indførelsen af tegnsprog. I dag, da tegnsproget med den nuværende leder Bent Wenstrups ord anerkendes for at have en fantastisk betydning ikke alene for kommunikationen og for evnen til at tænke og for læringen i det hele taget men også for udviklingen af følelseslivet, af hele personligheden, kan det lyde sært. Sproget blev dog indført i Erik Knudsens tid i slutningen af 70èrne, men det var først op igennem 80èrne, at det blev så anerkendt, at forældre i dag nærmest rykker skolen for at komme på kursus, fortæller Bent Wenstrup. - Begynder børn at lære tegnsprog allerede som spæde, får de en langt bedre sproglig baggrund for at lære dansk, som er nødvendigt for at kunne læse og skrive, forklarer han. Selv om CI-operationen har muliggjort, at døve i stigende grad får mulighed for at prøve kræfter med folkeskolen, og nye fremskridt formentlig også kommer til at gøre sig gældende fremover, vil der imidlertid altid være brug for tegnsprog, mener Bent Wenstrup. - Der vil altid være nogle, der ikke kan benytte sig af teknologien. Desuden, fastslår Bent Wenstrup, vil tegnsproget altid være basissprog for døve for at klare sig i den hørendes verden. På skolen glæder man sig naturligt med de børn, der har fået mulighed for at prøve kræfter med folkeskolen, men når man tror på skolens fortsatte eksistens, skyldes det ikke alene, at 18 autister netop er begyndt på skolen men også, at der bliver visiteret flere børn med komplikationer ud over deres høretab foruden døve og hørehæmmede børn med anden etnisk baggrund. - I de første 50 år har Aalborgskolen vist, at institutionen virkelig har slået rødder, at der er blevet opbygget en sund og stærk institution. Det er mit håb, fastslår souschef Lars Søbye, at Aalborgskolen i fremtiden fortsat kan være den dynamiske og tidsssvarende institution, der er kendt for at have mange forskellige udviklingsprojekter i gang for på den måde at være med til at præge og påvirke udviklingen inden for det social- og specialpædagogiske område.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...