Aalestrup

Aalestrup tabte igen på udebane

AALESTRUP:Heller ikke i andet forsøg lykkedes det Aalestrup IF's håndboldherrer at få en sejr på udebane i 3. division. Aalestrup måtte se sig besejret med hele 28-18 af Mejdal GIF søndag eftermiddag. Inden opgøret stod hjemmeholdet noteret for to nederlag, mens gæsterne havde 2 point efter de to første kampe. I første halvleg fulgte Aalestrup ganske godt med, men de ti sidste minutter op mod pausen blev tabt 8-2. I anden halvleg havde Aalestrups forsvar godt fat i hjemmeholdet, der kun scorede tre mål i de første 17 minutter. Til gengæld var Aalestrup heller ikke selv flittige med målscoren og nettede blot fem gange. I kampens sidste del gik Aalestrup i stå. - Det var mærkbart, at vi var uden Kenneth Huus og Dan Christensen. Mejdal er slet ikke 10 mål bedre end os, men kom til en del nemme mål i slutfasen siger Aalestrups træner Bjarne Skov