Åndeverdenen har humor

Mød clairvoyant på Sæby Bibliotek

Clairvoyant Hannibal Hildorf fortæller i Sæby Bibliotek torsdag den 6. oktober.Privatfoto.

Clairvoyant Hannibal Hildorf fortæller i Sæby Bibliotek torsdag den 6. oktober.Privatfoto.

Hannibal Hildorf er clairvoyant og arbejder som spirituelt medie.

Torsdag 6. oktober, kl. 19, kan du møde ham på Sæby Bibliotek, hvor han vil fortælle om sit liv som medie,

Men han vil også give eksempler på sin kunstneriske side med en sang eller to.

Måske har du set Hannibal Hildorf i tv-programmerne "Jagten på den 6. Sans" og "Spøgelsesjægerne". Nu har du chancen for at møde ham live. Han arbejder som medie på messer, digitalt og fra sin faste adresse i huset "Domus Vista".

Oprindelig er han uddannet social og sundhedshjælper, og arbejdede inden for sit fag i mange år. I 2001 fik han for alvor professionelt fat i sine evner som medie gennem en uddannelse hos flere andre medier.

I de seneste otte år har han arbejdet fuldtids som medium. Det er primært clairvoyancer til private og virksomheder, samtidig med at han sideløbende holder foredrag.

- Det at kunne tilbyde et supplement i form af clairvoyance, der hjælper andre, løfter livsglæden i både mit hjerte og sind, siger Hannibal.

Hans evner har givet ham mange forskellige opgaver, lige fra opklaring af mordsager til tv-optrædener.

Hannibal fortæller med humor og kærlighed - selvom det også kan være hårdt at være clairvoyant. Han tager også kontakt til den åndelige verden.

Publikum bliver heller ikke snydt for Hannibals kunstneriske side, der bl.a. kommer til udfoldelse som dansktopsanger.

Det bliver en aften for alle med interesse for det spirituelle - for den åndelige verden, for det overnaturlige og det okkulte.

Billetter på bibl.frederikshavn.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst