Åndssvageanstalter

I 1902 blev der vedtaget en lov om åndssvageanstalterne. Anstalterne var samlet i to selvejende stiftelser, Østifternes Åndssvageanstalter og De Kellerske Åndssvageanstalter. Der blev fastsat regler om statstilskud og ministerielt tilsyn. Ved forsorgsloven i 1933 blev åndssvageforsorgen principielt en statsopgave. Man opretholdt dog de to stiftelser. I 1959 blev der gennemført en lov om Statens Åndssvageforsorg. Man sammenlagde de to selvejende stiftelser til en fælles selvejende styrelse. Den var sidestillet med en statsinstitution. I 1970 blev det en del af Socialstyrelsen, indtil styrelsen blev nedlagt i 1991. Tilsynsopgaverne overgik til Socialministeriet. Vodskov Åndssvageanstalt Vodskov Åndsvageanstalts virkeområde var Hjørring, Aalborg og Thisted amter, dog med undtagelse af Mors, som hørte under forsorgscenter Hald Ege. 1916: Åndsvageanstalten ved Vodskov oprettes med ibrugtagning af et mandshjem og et kvindehjem (Afd. A og B). Professor Keller fra Den Kellerske Anstalt i Brejninge var forrest i forhandlingerne om etablering af en nordjysk anstalt. Professor Keller fandt sammen med sagfører A. Olesen, der ejede store dele af Hammer Bakker. Sagfører Olesen blev så optaget af professor Kellers ideer, at han skænkede et stort areal til opførelse af anstalten. 1920: Avlsgården med landbrugshjemmet (afd. X) tages i brug. 1929: Efter sagfører Olesens død overtages denne villa, og der indrettes et småbørnsasyl. 1939: Flere nybygninger indvies: Kostskolen (med afd. H og K for henholdsvis drenge og piger), afd. K, Y1 og Y2, en økonomibygning (køkken og vaskeri m.v.) samt flere tjenesteboliger bl.a. en kombineret overlægebolig og administrationsbygning. Med disse nye bygninger steg patienttallet fra 176 til 401. 1945: Bygning E tages i brug 1951: Mandsasyl C og kvindeasyl D tages i brug. Det samme gælder en funktionærfløj. 1955: En lukket afdeling (G-GII) med plads til 15 mænd og 15 kvinder indvies. 1961: Sygeafdeling S med 26 sengepladser og et behandlingsafsnit tages i brug. 1963: Alderdomshjem B. II med plads til 25 kvinder og 6 mænd indvies. 1969: Behandlingshjemmet Birkehjem med 3x8 pladser til børn tages i brug. 1971: En fysiurgisk afdeling med sengeafsnit (2x14 pladser) og et behandlingsafsnit indvies. Samme år tages et nyt køkken i brug. Det største antal patienter har været cirka 850. 1980: Særforsorgen udlægges til amterne I løbet af 1980’erne ændredes institutionens navn til Institutionerne i Hammer Bakker også kaldet Hjemmet. Der oprettedes flere mindre selvstændige enheder i stedet for én stor. Disse fik egne navne. Kilde: Statens Arkiver